5 tips til dig, som vil holde op med at ryge.
Hvor mange ryger?
I alt 19 pct. af danskerne ryger dagligt eller lejlighedsvist. Blandt 20-24-årige er det knap hver fjerde, og blandt kortuddannede er det 27 pct. Størstedelen af dem der ryger, begyndte at ryge regelmæssigt inden de fyldte 18 år. Hele 75 pct. af dem, der ryger dagligt, vil gerne stoppe.
Hvis du ønsker at bliver nikotinfri, uanset om du ønsker at komme af med dine cigaretter, snus eller din e-cigaret, så har du altid mulighed for at kontakte Stoplinjen på 80 31 31 31
Ulemper ved Rygning
Alle ved at rygning er en vane, der har mange negative konsekvenser for helbredet. Undersøgelser viser blandt andet, at rygere i gennemsnit dør 8-10 år tidligere end ikke-rygere. Rygning øger risikoen for en række alvorlige sygdomme, herunder blodpropper i hjerte og hjerne, mavesår, knoglebrud, grå stær, rejsningsbesvær, og knogleskørhed, for ikke at tale om flere typer kræft. F.eks. lungekræft, blodkræft, prostatakræft, brystkræft kræft i mundhule, svælg, spiserør, bugspytkirtel, nyre, blære og livmoderhals. Rygning er skyld i hvert tredje kræftdødsfald i Danmark og over 30 % af alle kræfttilfælde i Danmark skyldes tobaksrygning. Særlig vigtig og farlig er lungekræft, som i mere end 90 % af tilfældene er forbundet med tobaksrygning, så man kan roligt sige der er rigeligt af negative konsekvenser ved rygning.
Udover de mange sygdomme rygning kan føre til, kan rygning også føre til nedsat lugte- og smagssans, tidlig aldring af huden, og øget risiko for nyreskade blandt diabetikere. Rygning er faktisk den forebyggelige enkeltfaktor, som har størst betydning for folkesundheden i Danmark. Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør omkring 13.000 danskere hvert år af rygning. Til sammenligning dør omkring 200 mennesker hvert år som følge af trafikulykker.
Rygning er også årsag til en række komplikationer under graviditet og fødsel, fx lav fødselsvægt, øget risiko for astma hos barnet, spontan abort, øget risiko for for tidlig fødsel, øget dødelighed under og efter fødslen og vuggedød (pga. passiv rygning).
Parodontose og Rygning
Parodontose, også kendt som parodontitis, er en infektion i det støttevæv, der holder tænderne fast. Denne sygdom skyldes ubehandlet betændelse i tandkødet, som kan brede sig til lommerne mellem tanden og tandkødet og langsomt opløse vævet. Rygning øger risikoen for parodontose betydeligt. Hvis du ryger, har du fire gange så stor sandsynlighed for at udvikle denne sygdom, og det er sværere at få sygdommen under kontrol, hvis du ryger. Cigaretternes nikotin hæmmer udviklingen af blodkar i tandkødet, hvilket gør det sværere for kroppens immunsystem at håndtere infektionen.
Rygning og Blindhed
Rygning kan føre til blindhed, da blodkarrene i nethinden tager skade af røg. Rygning er en af de hyppigste årsager til alvorligt nedsat syn og blindhed. Rygning kan også forårsage grå stær, som er en tilstand, der fører til nedsat syn. En nyere dansk undersøgelse fra 2019/2020 har vist, at 80 % af de adspurgte danskere ikke vidste, at rygning kan føre til synstab. Det skyldes, at rygning hæmmer iltoptagelsen i blodet og iltens transport rundt i hele kroppen. Når øjnene ikke får nok ilt, kan de begynde at udvikle øjensygdomme.
Rygning og Diabetes
Rygning øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Det skyldes blandt andet, at insulinfølsomheden falder, når man ryger. Med andre ord reagerer kroppens celler langsommere på hormonet insulin, så sukkeret fra blodet optages dårligere. At ryge øger risikoen for at få type 2-diabetes med cirka 35 procent. Et rygestop mindsker gradvist risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Efter fem år er risikoen cirka halveret, og efter 10 år er den reduceret til en femtedel.
De 5 tips:
1: Søg hjælp
Når du søger hjælp, stiger chancerne for at du holder fast i dit rygestop. Du kan få gratis, personlig rådgivning hos Stoplinien på 80 31 31 31. Her er det også muligt at finde rygestopkurser tæt på, hvor du bor.
2: Bestem en stopdato
Du øger dine chancer for et succesfuldt rygestop, ved at beslutte en dato for præcis hvornår du vil stoppe. Det gælder også hvis du langsomt vil trappe rygningen ned. Med en stopdato slipper du for at forhandle med dig selv i tide og utide. Vælg gerne en dato, hvor der ikke er en fest eller lign. lige om hjørnet.
3: Skriv fordele ned
Mange har måske en holdning til hvorfor du bør stoppe. Men det er ikke dem det handler om, men dig. Skriv en liste med fordele ved at være røgfri og hvad der motivere dig til at nå det. Fx ert bedre helbred, mere energi, større selvtilfredshed eller bedre økonomi. Tag et kig på din liste, så ofte du har brug for det.
4: Benyt hjælpemidler
Det er typisk lettere at ændre ens vaner, når du ikke samtidig har abstinenser for fuldt blus. Nikotinerstatning kommer i mange former, om det er e-cigaret, tyggegummi eller plastre, så prøv at find det som virker for dig. Stoplinien kan vejlede dig i hvilke produkter der kan hvad. Spørg og lyt endelig også til andre tidligere rygere. De har trods alt været igennem møllen selv.
5: Forbered strategier
De første dage og uger efter rygestoppet er typisk de sværeste. Overvej hvordan du vil håndtere rygetrangen.
Nikotinerstatning kan tage en del af rygetrangen, men hav også gerne andre strategier at trække på.
Fx kan du gå en tur ude i den friske luft, drikke et glas vand, spise et æble eller ring til en ven,
når rygetrangen presser sig på.
Her kan du se en oversigt over fordelene ved et rygestop dag for dag
Brug for hjælp?
Fandt ikke hvad du ledte efter?
Har du brug for hjælp eller mangler du hurtig svar på dit spørgsmål, så kontakt os endelig - Vores rare kundeservice er altid glade for at hjælpe!