Sådan stopper du med at ryge – 5 effektive råd
Hvor mange danskere ryger?
I 2024 ryger 17 % af danskerne enten dagligt eller lejlighedsvist. Blandt de 15–29-årige bruger 32 % mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt, og det samme gælder for personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Blandt daglige rygere ønsker 73 % at stoppe.
Ønsker du at blive nikotinfri – uanset om du bruger cigaretter, snus eller e-cigaret – kan du kontakte Stoplinjen på 80 31 31 31 for gratis hjælp.
De mange sundhedsrisici ved rygning
Rygning har dokumenteret alvorlige konsekvenser for kroppen. Forskning viser, at rygere i gennemsnit mister 8–10 leveår sammenlignet med ikke-rygere. Risikoen for alvorlige sygdomme stiger markant – både på kort og lang sigt.
Blandt de mest alvorlige følger er blodpropper, mavesår, nedsat fertilitet, knoglebrud og flere former for kræft. Især lungekræft er tæt knyttet til rygning: mere end 90 % af alle tilfælde skyldes tobak. Andre kræftformer omfatter mundhule, spiserør, blære, bugspytkirtel og livmoderhals.
Også sanserne påvirkes: rygning svækker lugte- og smagssansen, fremskynder hudens aldring og kan føre til nyreskader – især hos diabetikere. I Danmark dør ca. 16.000 mennesker hvert år som følge af rygning. Til sammenligning døde 154 mennesker i 2022 som følge af trafikulykker.
Rygning under graviditet
Gravide, der ryger, udsætter både sig selv og barnet for store risici. Tobaksrøg under graviditeten er forbundet med lav fødselsvægt, øget risiko for astma hos barnet, spontan abort, for tidlig fødsel, øget spædbørnsdødelighed og risiko for vuggedød.
Tandkødssygdomme og rygning
Rygning forværrer også mundens sundhed. Parodontose – en infektion i det væv, som holder tænderne fast – forekommer langt oftere hos rygere. Nikotin hæmmer blodgennemstrømningen i tandkødet og gør det sværere for kroppen at bekæmpe infektioner. Det gør sygdommen sværere at kontrollere.
Rygning og synstab
Tobaksrøg kan skade blodkarrene i øjnene og føre til synstab eller blindhed. Samtidig øges risikoen for grå stær. En dansk undersøgelse fra 2024 viste, at 80 % af danskerne ikke var klar over denne sammenhæng. Når blodet iltes dårligere, påvirkes øjets sundhed.
Rygning og Diabetes
Rygning øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Det skyldes blandt andet, at insulinfølsomheden falder, når man ryger. Med andre ord reagerer kroppens celler langsommere på hormonet insulin, så sukkeret fra blodet optages dårligere. At ryge øger risikoen for at få type 2-diabetes med cirka 35 procent. Et rygestop mindsker gradvist risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Efter fem år er risikoen cirka halveret, og efter 10 år er den reduceret til en femtedel.
De 5 tips:
1: Søg hjælp
Når du søger hjælp, stiger chancerne for at du holder fast i dit rygestop. Du kan få gratis, personlig rådgivning hos Stoplinien på 80 31 31 31. Her er det også muligt at finde rygestopkurser tæt på, hvor du bor.
2: Bestem en stopdato
Du øger dine chancer for et succesfuldt rygestop, ved at beslutte en dato for præcis hvornår du vil stoppe. Det gælder også hvis du langsomt vil trappe rygningen ned. Med en stopdato slipper du for at forhandle med dig selv i tide og utide. Vælg gerne en dato, hvor der ikke er en fest eller lign. lige om hjørnet.
3: Skriv fordele ned
Mange har måske en holdning til hvorfor du bør stoppe. Men det er ikke dem det handler om, men dig. Skriv en liste med fordele ved at være røgfri og hvad der motivere dig til at nå det. F.eks. et bedre helbred, mere energi, større selvtilfredshed eller bedre økonomi. Tag et kig på din liste, så ofte du har brug for det.
4: Benyt hjælpemidler
Det er typisk lettere at ændre ens vaner, når du ikke samtidig har abstinenser for fuldt blus. Nikotinerstatning kommer i mange former, om det er e-cigaret, tyggegummi eller plastre, så prøv at find det som virker for dig. Stoplinien kan vejlede dig i hvilke produkter der kan hvad. Spørg og lyt endelig også til andre tidligere rygere. De har trods alt været igennem møllen selv.
5: Forbered strategier
De første dage og uger efter rygestoppet er typisk de sværeste. Overvej hvordan du vil håndtere rygetrangen.
Nikotinerstatning kan tage en del af rygetrangen, men hav også gerne andre strategier at trække på.
F.eks. kan du gå en tur ude i den friske luft, drikke et glas vand, spise et æble eller ringe til en ven,
når rygetrangen presser sig på.
Her kan du se en oversigt over fordelene ved et rygestop dag for dag
Ofte stillede spørgsmål om rygestop
Hvor mange danskere ryger i dag?
I 2024 ryger 17 % af danskerne enten dagligt eller lejlighedsvist. Blandt unge og kortuddannede er andelen endnu højere.
Hvilke sygdomme kan rygning føre til?
Rygning øger risikoen for blandt andet kræft, blodpropper, lungeproblemer, synstab, diabetes og komplikationer ved graviditet.
Hjælper nikotinerstatning ved rygestop?
Ja, mange oplever færre abstinenser ved brug af tyggegummi, plastre eller e-cigaret som støtte. Det gør rygestoppet mere overkommeligt.
Hvordan påvirker rygning tænder og tandkød?
Rygning øger risikoen for parodontose markant og gør det vanskeligere at få behandlingen til at virke, fordi nikotin hæmmer blodcirkulationen i tandkødet.
Hvad er det bedste råd til at stoppe med at ryge?
Sæt en fast stopdato, søg hjælp hos fx Stoplinjen, brug støtteprodukter – og lav en plan for, hvordan du håndterer rygetrang i hverdagen.
Brug for hjælp?
Fandt ikke hvad du ledte efter?
Har du brug for hjælp eller mangler du hurtig svar på dit spørgsmål, så kontakt os endelig - Vores rare kundeservice er altid glade for at hjælpe!
.png)