Hvad er nikotinsalt/nic salt?
Nikotinsalt er blevet et varmt emne inden for dampverdenen og har tiltrukket opmærksomhed fra både erfarne dampere og nybegyndere. Men hvad er nikotinsalt egentlig, og hvordan adskiller det sig fra traditionel e-væske? I denne artikel vil vi udforske saltnikotinens unikke egenskaber, fordele og hvordan det påvirker dampoplevelsen. Så hvis du er nysgerrig på at lære mere om denne spændende udvikling inden for dampning, så læs med her.
Nikotinsalt - Hvad er det?
Hvis du ikke har hørt om det før, giver nikotinsalt dig mulighed for at dampe med en højere nikotinstyrke, uden at opleve "halskrads", som du kan opleve ved den klassiske freebase nikotin. Ofte vil du reelt dampe mindre, fordi du kan dampe en højere dosis nikotin. Som du måske allerede ved, oplever du mere halskrads, jo højere nikotinniveau du bruger. Det kan afskrække flere rygere, der skifter til damp, medmindre man vælger at starte på en lavere nikotindosis, end den dosis man umiddelbart burde starte med. Samtidig optages freebase nikotin i damp, ikke ligeså hurtigt i kroppen som nikotinsalt, eller nikotinen fra traditionelle cigaretter. Derfor har man, hvis man starter på en lav nikotindosis, en tendens til at dampe mere, end hvad der umiddelbart er nødvendigt.
For at forstå, hvad nikotinsalt er, er det vigtigt at forstå, hvordan freebase nikotin virker. Det bliver en smule videnskabeligt og "nørdet" nu, men vi hopper tilbage til folkeskolens kemitimer. Nikotin i tobaksblade har den kemiske sammensætning af et salt. Et salt er kemisk forbindelse mellem to eller flere ioner, der har en positiv ladning (syre) og negativ ladning (base). Stoffet nikotin er en base med pKB = 6,0 og er klasificeret som en svag base, og den består af negativt ladede partikler. Som base søger den at finde positivt ladede partikler (protoner) for at finde stabilitet og blive ioniseret. Nikotin i tobaksblade eller -ioner er ikke den mest effektive måde at tilføre nikotin til vores kroppe, fordi ioner har sværere ved at bevæge sig igennem organiske membraner og ikke let fordampes, og det er så her, freebase kommer ind i billedet.
Tobaksvirksomheden Phillip Morris fandt i 1960'erne ud af, at hvis nikotinen blev deprotoneret med ammoniak, bliver det meget lettere for nikotinen, at bevæge sig gennem membraner i vores kroppe. Det gør nikotin i sin freebase-form mere biotilgængeligt, hvilket betyder, at nikotinen er mere potent end den ellers ville være.
I bund og grund fandt Phillip Morris altså ud af, at hvis de manipulerede med pH-niveauerne i nikotin, kunne det give et større "kick", end de tidligere cigaretter i 1950'erne, uden at de behøvede at øge dosis. Det gjorde Marlboro-cigaretter mere vanedannende end konkurrenternes cigaretter.
Den seneste og mest omfattende opdatering af TPD, kendt som TPD 2 (Tobacco Products Directive 2014/40/EU), blev vedtaget i 2014. Producenter, importører og butikker fik heldigvis tid til at få styr på alle regler, så loven var først gældende fra den 20. maj 2016. TPD 2 introducerede en række nye og strengere foranstaltninger for at regulere tobaksprodukter og udstyr som elektroniske cigaretter.
Det er værd at bemærke, at TPD 2 også indeholdt bestemmelser om e-cigaretter og e-væsker, som ikke tidligere var blevet reguleret på EU-niveau. Disse regler var en vigtig reaktion på den voksende popularitet af e-cigaretter og bekymringer om deres sikkerhed og indhold. Således trådte TPD 2 i kraft i maj 2016 og har siden været gældende som den vigtigste lovgivning vedrørende tobaksprodukter og e-cigaretter i EU-medlemsstaterne.
Vigtige elementer af TPD 2 inkluderer standardiserede cigaretpakninger, regulering af nikotinstyrken i e-væsker og øgede krav til mærkning og sporbarhed.
Vigtigt at notere sig er, at TPD er et direktiv og ikke en lov. Et direktiv er en retsakt, der fastsætter et mål, som EU-landene skal nå, men det er dog op til de enkelte lande at lave deres egne love for, hvordan man vil forsøge at opnå disse mål, og derfor kan man opleve, at lovene differentierer i de forskellige EU-medlemslande.
Alt hvad der vedrører TPD gælder både for fysiske butikker, og online webshops.
Nikotinsalt, freebase - Hvad er forskellen?
Nikotinsalt er, som tidligere nævnt, den naturlige tilstand, som nikotin er i, i tobaksblade. Saltnikotin fordamper ved højere temperaturer end freebase, og ionerne "rejser" ikke ligeså nemt til dine nikotinreceptorer i hjernen.
Virksomheden Pax labs fandt ud af, at de med benzoesyre, kunne gøre nikotinsalt mere biotilgængeligt end freebase nikotin. Målet for dem var, at efterligne fornemmelsen af at ryge en cigaret.
Benzoesyre har to formål i saltnikotin:
- Det hjælper nikotinsalten med at fordampe ved lavere temperaturer samt sænker pH-niveauerne i saltnikotin, hvilket resulterer i mindre halskrads.
- Der opstår en kemisk reaktion, der gør nikotinen mere absorberbar ligesom freebase nikotin.
Dette betyder, at man kan dampe ved høje nikotinniveauer såsom 20 mg uden at opleve den kradsende fornemmelse i halsen, og det gør det også lettere for kroppen at optage nikotinen.
Freebase nikotin har et højere pH-niveau, hvilket påvirker alkaliniteten. Dette gør, at det får freebase e-væske til at kradse mere i halsen, når du går op i højere nikotinstyrker, og det er ofte den fornemmelse der kan afskrække folk fra at dampe.
Nikotinsalt har, i modsætning til freebase, en lavere alkalinitet på grund af benzoesyren, som derfor giver oplevelse af mindre halskrads, og gør det muligt at dampe med høje nikotinstyrker.
Den anden forskel er, hvordan de to absorberes gennem kroppen. Selvom nikotinsalt er kendt for ikke at være den mest effektive måde at levere nikotin på, fandt Pax Labs angiveligt ud af en måde at gøre det mere effektivt end freebase nikotin. Dette skyldes at benzoesyren bliver tilsat, da nikotinen bliver meget mere letoptagelig, og mere effektiv end de traditionelle freebase e-væsker.
Kan jeg bruge nikotinsalt på min e-cigaret?
Som udgangspunkt, ja! Der er dog nogle ting der skal tages højde for, inden du vælger at bruge nikotinsalt.
Det frarådes på det kraftigste, at bruge sub-ohm enheder til at dampe nikotinsalt med høje nikotinstyrker. Brug af sub-ohm til vil give dig store mængder nikotin og det vil være en meget ubehagelig oplevelse. Man kan eventuelt blande sin e-væske til en lav dosis saltnikotin, hvis man virkelig vil dampe saltnikotin, men man skal også være opmærksom på, at brænderne oftest holder kortere tid, end de gør med freebase nikotin.
Brug af nikotinsalt fungerer som udgangspunkt bedst i de mindre systemer, som man kender under betegnelsen "pod-systemer".
Disse systemer giver mindre damp, og mange er lavet med henblik på brug af nikotinsalt.
Du kan finde vores pod-systemer her.
Fandt ikke hvad du ledte efter?
Har du brug for hjælp eller mangler du hurtig svar på dit spørgsmål, så kontakt os endelig - Vores rare kundeservice er altid glade for at hjælpe!