Servicemeddelelse: Microsoft-nedbrud påvirker bestilling og mails

Et aktuelt nedbrud hos Microsoft påvirker vores mails og den bekræftelse, du normalt ser på webshoppen efter betaling.

Fejl efter betaling? Din ordre er gået igennem

Vores betalingsudbyder benytter også Microsoft. Derfor kan du få en fejlmeddelelse efter betalingen i stedet for en bekræftelse på siden.

Selvom du får denne fejl efter betalingen, er din ordre gået igennem og registreret hos os. Du skal derfor ikke bestille igen.

Ordrebekræftelser og trackingmails bliver sendt senere

Vi kan i øjeblikket ikke sende ordrebekræftelser eller trackingmails. En manglende mail betyder derfor ikke, at din bestilling er mislykket.

Når nedbruddet er løst, bliver din ordrebekræftelse og trackingmail sendt til dig.

Kontakt os telefonisk ved spørgsmål

Vi modtager heller ikke kundehenvendelser på mail under nedbruddet. Ring derfor til os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til din ordre.

Vi beklager ulejligheden og opdaterer denne side, når problemerne er løst.